Søndagsgudstjeneste

Solvang Kirke har fast gudstjenestetidspunkt kl. 10.30 på søndage og helligdage.

Gudstjenesten følger folkekirkens gudstjenesteordning fra 1992. Nærmere bestemt en "højmesse med to læsninger".

Når der er dåb i gudstjenesten, sker dåben normalt efter den 2. salme, dvs. ca. 5-10 minutter inde i gudstjenesten.

Af hensyn til børnene har vi næsten alle søn- og helligdage et lille indslag for børn eller en børnesang tidligt i gudstjenesten. Som regel (men ikke i ferierne) går børnene med en voksen ud og holder søndagsskole under prædikenen og den sidste del af gudstjenesten.

Der er kirkekaffe i kirkens lokaler efter næsten alle gudstjenester.

Kirkebil
Vi vil gerne hjælpe ældre og gangbesværede til også at være en del af kirkens fællesskab. Derfor har man til alle gudstjenester ret til at blive kørt (i taxi) fra sit hjem til kirken – og tilbage igen. Man ringer bare til kirkens kontor, 32 59 91 62. Ønsker man kirkebil til en søndag, bedes man ringe senest fredag. Se kontorets åbningstider HER

 

   Gudstjenester