Dåb og navngivning

Et barn skal have et navn inden 6 måneder efter fødslen. Det sker enten ved dåb eller navngivning. Det er muligt først at navngive barnet og efterfølgende foretage dåb. 

Dåb
Der kan holdes dåb ved næsten alle faste gudstjenester på søndage og helligdage. Der kan også være mulighed for dåb ved særlige dåbsgudstjenester efter aftale med præsten.

Send sikkert til sognet hvis du vil lave en aftale om dåb, eller ved at rette henvendelse til en af præsterne.

Når tidspunktet for dåben er fastsat, skal forældrene oplyse barnets fulde navn samt forældrenes telefonnummer. Derudover skal navn og adresse på mindst 3 og højest 5 faddere og oplysninger om hvem der skal bære barnet. Udfyld dåbsformularen her. 

Der aftales tidspunkt for en forberedende samtale med præsten. 

Hjemmedåb
Hvis et barn er alvorligt sygt eller i livsfare efter fødslen, og forældrene ønsker dåb, kommer præsten til hjemmet eller sygehuset og foretager dåben. Kan præsten ikke nå frem er det tilladt at en anden person foretager dåben.

Dåb af store børn eller konfirmander
Er barnet ikke blevet døbt som lille, kan man altid nå at blive døbt. En del vælger at blive døbt i forbindelse med konfirmationsforberedelse.

Dåb af voksne
En voksen, som ønsker at blive døbt kan henvende sig til en præst eller til kirkekontoret.


Navngivning  

Navngivning uden dåb skal foretages på www.Borger.dk Her kan der læses om navneregler meget andet i forbindelse med navngivelse af børn. Der logges ind med NemID.

Her skal man være opmærksom på, at mellemnavne normalt er efternavnslignende, hvorfor alle fornavne indskrives i fornavnsrubrikken.
Mellemnavnet kan f.eks. være den ene af forældrenes efternavn, hvis forældrene ikke har samme efternavn. Ønskes et efternavn af to navne, der hver for sig kan tages som efternavn, kan dette alene ske med bindestreg.
Ønskes yderligere information om Dansk Navnelov inden ansøgningen om navngivning gennemføres, er man velkommen til at henvende sig på sognekontoret.

Oplysning om tilladte fornavne kan indhentes på www.familiestyrelsen.dk

Se vejledning om fremgangsmåden på borger.dk HER
Opstår der problemer ved brugen af den digitale løsning, kan man med fordel benytte denne kortfattede problemknuser.