Vielse

Vielsen aftales med kirkekontoret eller præsten. Før vielse kan finde sted, skal parret have indhentet gyldig prøvelsesattest ved at udfylde en ægteskabserklæring fra bopælskommunen. 

Hvor kan man blive gift?

Man kan blive gift i folkekirken, når begge eller én af parterne er medlem. Man kan blive gift i kirken i ens bopælssogn eller i en anden kirke, som man har tilknytning til.

Ønsker man kirkebryllup eller kirkelig velsignelse, skal man tage kontakt til kirkekontoret eller præsten i den kirke, man ønsker at blive gift i.

Se mere om bryllup i kirken HER 

Kirkelig velsignelse

Er man blevet viet på rådhuset, kan man efterfølgende få kirkelig velsignelse. Ritualet for den kirkelige velsignelse minder om vielsesritualet.

Kirkelig velsignelse aftales med præsten.

 

Prøvelsesattest

For at blive gift skal man opfylde en række generelle betingelser, fx skal man som hovedregel være fyldt 18 år. Desuden kan der gælde særlige krav om dokumentation.

Før vielsen skal der således udstedes en prøvelsesattest fra kommunen, som skal afleveres til kirkekontoret. Man udfylder en ægteskabserklæring til kommunen på www.borger.dk for at få prøvelsesattesten. Attesten viser, at man opfylder betingelserne for at indgå ægteskab. Prøvelsesattesten er gyldig i fire måneder.

Navneændring på bryllupsdagen

I forbindelse med vielsen kan man søge om navneændring på bryllupsdagen på www.borger.dk. Dette er omkostningsfrit, og bør søges i god tid før vielsen eller senest 3 måneder efter vielsesdatoen.

 

Sognekontor

Solvang Kirke
Remisevej 10-12
2300 København S
Tlf.: 32 59 91 62
E-mail: solvang.sogn@km.dk 
Send sikker mail her med NemId - hvis du har brug for at sende følsomme oplysninger, som cpr-nr eller lign.

Kordegne og personregisterførere:
Gerd Lottenburger Viktor
Preben Schousboe

Åbningstider
Mandag - tirsdag - torsdag og fredag kl. 9.00 - 13.00
Onsdag kl. 10.30 - 13.00  

I sommerperioden 1 juli - 31. august holder kontoret lukket hver fredag.

Har du ikke mulighed for at møde op i kontorets åbningstid, kan du ringe (eller maile) og høre om kontoret ekstraordinært kan holde åbent på et andet tidspunkt. Kontoret er lukket weekenden og på helligdage.

Kirken er åben i kontorets åbningstid, både for dem, der gerne vil se kirken og for dem, der vil søge ro og stilhed. Kirken er i øvrigt åben i forbindelse med gudstjenester og andre aktiviteter eller efter aftale.

Find vej til Solvang Kirke